Om os

Martin Vinæs Larsen:


Ph.d.-studerende på Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Født 1989 på Vesterbro. Jeg er siden da flyttet til Valby, hvor jeg bor sammen med min kæreste, Johanne, hendes lillesøster og vores hund. Jeg er interesseret i politik, økonomi, og alt derimellem. Ved siden af studiet har jeg brugt tid på at undervise i statistik, også sammen med Jens Olav, eksperimenteret med Statskundskabsforskning samt arbejdet i den offentlige forvaltning.


Jeg forsøger også at forudsige resultatet af kommunalvalget til november (følg eventuelt med her).







Jens Olav Dahlgaard:

Ph.d.-studerende på Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Født 1986 i Aalborg, hvor jeg boede sammen med mine forældre og to brødre frem til 2007, hvor jeg flyttede til København for at studere. Jeg bor i dag med min kæreste, Johanne (ikke den samme som Martins kæreste), i Københavns nordvestkvarter. Udover at være enormt glad for statskundskab og politik, især med en vinkel hvor der er noget med nogle tal, har jeg en stor kærlighed til roning, som jeg har brugt enormt meget tid på de seneste år.

Man kan læse mere om, hvad jeg beskæftiger mig med forskningmæssigt her.

1 kommentar:

  1. Kære Martin og Jens

    Jeg driver et webmagasin der hedder Netudgaven.dk, hvor vi gerne vil bringe historier om samfund, kultur og arkitektur, der ellers ikke bliver fortalt. Det er ikke en blogportal, men et tiltag for at formidle ting fra et fagligt og interessedrevent perspektiv uden om mediernes nyhedskriterier.

    Jeg har med interesse læst jeres artikler om meningsmålinger og det er lige den type artikler, som vi meget gerne vil bringe. Kunne I have lyst til at dele jeres artikler på Netudgaven?

    Hvis det har interesse, så tjek magasinet ud og skriv en mail til mig på tn@netudgaven.dk.

    De bedste hilsner

    Thomas

    SvarSlet