Fører lavere løn til højere beskæftigelse hos ufaglærte?

Af Christian Gormsen og Nikolaj B.L. Christensen hhv. økonom og projektmedarbejder i Cevea

Tidligere her på bloggen har der været en diskussion mellem Politisk Kompas og undertegnede i forbindelse med en Cevea-analyse, hvor vi sammenligner lønningsniveau og ufaglærtes beskæftigelse på tværs af 20 europæiske lande.  Diskussionen har berørt to forhold. 

Det første forhold var, hvorvidt Cevea gav en antydning af at lavere løn førte til lavere beskæftigelse blandt ufaglærte. Vedrørende denne diskussion henviser vi til en tidligere dialog her på bloggen. Hensigten har fra vores side aldrig været påstå dette, ej heller at det skulle misforstås. Derfor har vi efter vores debat med Politisk Kompas rettet en sætning i notatet, hvori denne misforståelse var mulig.

Det andet forhold, der har været genstand for diskussion, går på, at vi ikke kan modbevise hypotesen om, at ”lavere løn fører til højere beskæftigelse blandt den ufaglærte uddannelsesgruppe”. Dette har været benyttet i politiske debatter over flere omgange, og er flittigt begrundet som et middel, der kan få flere ufaglærte ind på arbejdsmarkedet. 

Lad os derfor opstille scenariet for udsagnet og hypotesen som analysen tester, nemlig ”at lavere løn fører til højere beskæftigelse for ufaglærte”.

      1)      Vores analyse tester udsagnet: ”lavere løn fører til højere beskæftigelse”

      2)      Den observerede sammenhæng mellem højere løn og beskæftigelse er (stærkt) positiv. Dette anerkendes også her på bloggen.

      3)      Kritikpunktet er, at analysen ikke tager højde for, at der forekommer en undertrykt variabel, som korrelerer positivt med både højere løn og højere beskæftigelse (fortegnet er hertil det samme).

Dette er altid en relevant kritik, men vi fremlægger hermed tre statistiske anker mod kernen i denne kritik:

A) Den negative påvirkning fra højere løn til højere beskæftigelse må nødvendigvis være svag: Lav koefficient (i absolut værdi), formodentlig med en høj standardafvigelse. Den bliver fuldstændig domineret af den undertrykte variabel. Lavere løn kan altså maksimalt give en anelse højere beskæftigelse, fordi sammenhængen er svag.

Denne indsigt giver os sådan set allerede det meste af det, vi gerne vil vise: Koefficienten kunne muligvis være statistisk signifikant mindre end nul, men koefficienten er meget lav, så den har meget lille økonomisk signifikans. 

B) Desuden: Den ukendte (undertrykte) variabel skal indvirke mere (dens varians skal være større) end nogen som helst anden effekt, som påvirker lønnen. Ellers ville vi ikke kunne se, at punkterne ligger så tæt på regressionslinjen, som de gør.

C) Dent tredje anke vedrører brugbarheden af sammenhængen mellem løn og beskæftigelse. Hvordan kan vi dertil vide, at vi ikke også samtidig påvirker den ukendte variabel, hvis effekt på beskæftigelsen er meget stærkere? I en policy-sammenhæng (hvilket naturligvis er, hvad vi i notatet er interesserede i) fører lavere løn ikke til højere beskæftigelse. 

Analysens formål

Essensen i vores notat er at lægge op til en debat om, at dem der påstår, at lavere løn fører til højere beskæftigelse, må komme med en mere konkret forklaring. 

1) De må vise positivt, at lav løn fører til højere beskæftigelse, i stedet for at påstå det.

2) De må redegøre for, hvilken ’ukendt variabel’ der fører til den positive korrelation mellem løn og beskæftigelse.

3) De må forklare, hvordan vi undgår at påvirke denne ’ukendte variabel’, når vi sænker lønningerne.

Der vil være en usikkerhed forbundet i sammenligningen mellem løn overfor beskæftigelse, og det er det som forfatterne hos Politisk Kompas påpeger, og korrelationer skal netop fremstilles som sådan.

Vores formål med analysen var og er, at nuancere løndebatten.  Vores formål er netop at imødegå udsagn som at ”det nederste trin på lønstigen mangler” eller ”velfærdsydelser gør det attraktivt at undlade at arbejde”, som ofte bliver fremsat i den offentlige debat uden nogen form for rygdækning.

Omvendt kunne vi også spørge følgende: Er det virkelig tilfredsstillende, at beviset om lavere løn og højere beskæftigelse udelukkende føres med baggrund i en ideologisk påstand?

Vores notat konkluderer som sagt ikke, at lavere løn fører til lavere beskæftigelse eller vice versa. Notatet skifter i stedet bevisbyrden. "Lavere løn fører ikke til højere beskæftigelse" er sandsynligvis den korrekte påstand nu – bevisbyrden lægger derimod hos dem, som påstår det modsatte.

Mere nuanceret debat

Muligvis den lave arbejdsløshed hos ufaglærte skyldes det forhold, som Mads Lundby fra Cepos påpeger i artiklen fra Ugebrevet A4? Her påpeger han at den lave arbejdsløshed hos i tilfældet med danske ufaglærte muligvis skyldes de danske arbejdsmarkedsforhold, som er med til at gøre arbejdsmarkedet mere fleksibelt end i andre lande.

Denne nuancering i en ellers ophedet ideologisk debat om lønningsniveauer, er et resultat af analysen.

Til sidst vil vi runde af med at slå fast, at Cevea er en politisk tænketank, med et udgangspunkt der ligger til venstre i den politiske debat. Det skal man selvfølgelig altid have for øje, ligesom dette bør være gældende ved de udsagn og analyser der kommer fra andre tænketanke og politiske organisationer, også selvom de hævder at være upolitiske eller tilmed objektive. 

Hos Cevea vil vi altid stræbe efter at forbedre vores metodiske grundlag. Udover at vi tilstræber mest mulig saglighed, har vi også en fastsat ambition om at være gennemsigtige i vores analyser.

I den forbindelse er vi glade for, at vi kunne skrive et gæsteindlæg her på bloggen, og således indgå i metodisk relevante debatter.

Svar til Ceveas indlæg ”Fører lavere løn til højere beskæftigelse hos ufaglærte?”

af Martin Vinæs Larsen og Jens Olav Dahlgaard

 

Vi vil gerne starte med at takke Cevea for at tage sig tid til at svare på vores indlæg.

Vi er grundlæggende enige I, at det er godt, at der er nogen der udfordrer ”selvfølgeligheder” i samfundsdebatten. Imidlertid mener vi stadig, at Cevea lægger for meget i den negative korrelation i deres analyse.

Lad os starte med det Cevea selv foreslår: én undertrykkende variabel, der skaber et positivt forhold (mellem løn og beskæftigelse), hvor der faktisk eksisterer et negativt forhold.  Her siges det, at selv hvis der var sådan en undertrykkende variabel, så implicerer resultaterne at (1) én eventuelt positiv effekt er svag, (2) den skal indvirke mere end nogen anden effekt og (3) man kan ikke være sikker på, at man også påvirker den undertrykte variabel, hvis man ændrer lønnen. Ingen af disse tre pointer er nødvendigvis rigtige.

For det første kan den kausale effekt godt være negativ, selvom der findes én stærk positiv korrelation. Et eksempel på det er den stærke negative sammenhæng mellem antallet af politimænd i én by og kriminalitet. De fleste ville nok være enige I, at mere politi har en negativ kausal effekt på kriminalitet. Alligevel finder man som oftest en positiv korrelation mellem antallet af politimænd og kriminalitet. Hvorfor? Fordi byer med store kriminalitetsproblemer vælger at ansætte flere politimænd.

For det andet er der ikke nødvendigvis tale om én undertrykkende variabel. Det kan godt være en sammensætning af faktorer, som eksempelvis bestemte velfærdsstatssystemer, der skaber den positive korrelation. 

For det tredje, princippet bag en undertrykkende variabel er netop, at den er prædetermineret. Altså fastslagt før henholdsvis løn og beskæftigelse.  

En helt anden mulighed, som ikke diskuteres af Cevea, er, at der kan være omvendt kausalitet. At lav arbejdsløshed skaber høje lønninger. Omvendt kausalitet skal man altid være opmærksom på, men særligt når der er tale om et (arbejds)marked. Her vil prisen (dvs. lønnen) nemlig være afhængig af og determinerende for både udbuddets og efterspørgslens størrelse.

  

Samlet set mener vi stadig, at det som leveres på datasiden er for tyndt. Det ville være lige så overbevisende, hvis Cevea blot havde fremført deres pointe om, at lavere løn ikke nødvendigvis fører til højere beskæftigelse uden noget datagrundlag.

Ja, faktisk ville det være langt mere overbevisende, hvis de, i stedet for at lave en korrelation, der ikke viser det store, havde lavet en erfaringsrapport, hvor de tog fat i nogle af de rigtig gode studier, der allerede er lavet om sammenhængen mellem ufaglært arbejde og minimumslønnen. Studier der netop tager højde for de kritikpunkter, vi rejser ovenfor.

Et godt eksempel er Card og Kruegers papir fra the American Economic Review. Her sammenligner de beskæftigelsen på fast food restauranter i to nabostater, New Jersey og Pennsylvania, før og efter New Jersey fik en højere minimumsløn. De finder ingen negativ effekt af stigningen i minimumslønnen. 

Der er altså studier derude, der giver CEVEA ret. Og vi afviser ikke, at CEVEA har ret. Men det ændrer ikke på, at man ikke kan drage nogle substantielle konklusioner om sammenhængen mellem mindsteløn og ufaglærtes arbejdsløshed fra deres rapport.