I går skrev vi om nogle lidt ekstreme konklusioner, som medierne gjorde baseret på en rapport om vold mod kvinder i Europa var kommet frem til. Rapporten var
forfattet af EUs Agentur for Grundlæggende Rettigheder.
Konkret satte vi spørgsmålstegn ved, om rapporten reelt set målte
de objektive forhold, der gør sig gældende for kvinder i de forskellige
Europæiske lande.
Vi har nu set lidt nærmere på rapporten og fundet ud af, at
der er en negativ sammenhæng mellem andelen af kvinder i et land, der har
oplevet overgreb og andelen af kvinder, der mener, at vold mod kvinder er meget
udbredt. En negativ sammenhæng. Det
vil altså sige, at i lande hvor flere
kvinder har sagt de oplever et overgreb, vurderer de selv samme kvinder, at der
samlet set finder færre overgreb
sted.
Dette understreger endnu en gang, at der synes, at være
noget galt med rapportens metode. Umiddelbart kunne man forvente, at kvinders
personlige oplevelser hang sammen med deres vurdering af det generelle niveau
af overgreb. I hvert fald, hvis den høje rapportering af overgreb i ligestillede samfund virkelig skyldes, at mænd er kvindefjendske i ligestillede samfund.
De konkrete tal kan ses af grafen nedenfor. (Der er en enkelt observation, der ligger også svømmer rundt lidt langt fra linjen. Det er Portugal. Vi har prøvet at køre analysen uden, og det fjerner ikke den negative korrelation.)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar