Englænderne ved ikke, hvad de snakker om.

Agurketid og sommerferie har også delvist ramt Politisk kompas. Men det skal ikke afholde os fra at dele et underholdende, men også interessant, link, som vores kollega Lau Øjord Blaxekjær har gjort os opmærksomme på. 

I England er der for nylig blevet gennemført en rundspørge, hvor et repræsentativt udsnit af befolkningen er blevet stillet en række spørgsmål om relevante samfundsforhold. Såsom omfanget af socialt bedrageri og kriminalitet. Vi har et par udklip fra artiklen på The Independent her (klik på citatet for at komme til hele historien):

- Benefit fraud: the public think that £24 of every £100 of benefits is fraudulently claimed. Official estimates are that just 70 pence in every £100 is fraudulent - so the public conception is out by a factor of 34.

- Immigration: some 31 per cent of the population is thought to consist of recent immigrants, when the figure is actually 13 per cent. Even including illegal immigrants, the figure is only about 15 per cent. On the issue of ethnicity, black and Asian people are thought to make up 30 per cent of the population, when the figure is closer to 11 per cent.

Vi danskere ved nok heller ikke, hvad vi snakker om…

Vi kan ikke med sikkerhed sige, hvor godt danskerne ville gætte, hvis de blev stillet lignende spørgsmål. Politisk Kompas forfattere ville i hvert fald have svært ved at svare.

Meget taler faktisk for at danskerne ikke ville være bedre end englænderne. I en undersøgelse fra 2005 var 18 pct. således for nytårspakken, 13 pct. imod, 31 pct. vidste ikke, om de var for eller imod, og kun 34 havde aldrig hørt om den.

Det var på trods af, at der aldrig har været noget, der hedder nytårspakken. Det var blot et ord, der var opfundet for at undersøge netop hvor mange, der tilkendegav deres holdning uden at have nogen reel baggrund for at danne denne holdning.

Det er svært ikke at trække en smule på smilebåndet, når man læser historier som disse. Men der ligger også en mere seriøs pointe bag morskaben, idet de viser nogle vigtige begrænsninger ved meningsmålinger. Eksemplet med nytårspakken viser således, at det ikke er givet, at deltagerne i en meningsmåling afstår fra at svare på noget, som de umuligt kan have en holdning til.

Tit ser man endvidere, at folk er blevet spurgt, om de synes, at der bliver brugt for mange eller for få penge på dette eller hint udgiftsområde. Man glemmer imidlertid ofte, at disse spørgsmål forudsætter, at de ved, hvor mange penge der bruges allerede. Samt at de overhovedet ved, hvad det er, de bliver spurgt om. En forudsætning der, som vi tidligere har fremhævet, ikke altid er opfyldt. 

Er Dansk Folkeparti dårligt for turismen?

Ja, det kunne man godt foranlediges til at tro. I et interview til Berlingske gjorde Socialdemokraternes turisme- og forbrugerordfører Mette Reissmann det i hvert fald klart. Dansk Folkepartis retorik har forårsaget, at færre vælger at besøge Danmark.

Både SF’eren Jonas Dahl og de Radikale Venstres Marlene Borst Hansen stemte efterfølgende i.

Men kan der kan trækkes en lige linje mellem Dansk Folkepartis indflydelse og retorik på den ene side og udviklingen i dem danske turistindustri på den anden side?

I Berlingskes artikel underbygges Reissmanns påstand af en analyse fra Dansk Industri, der peger på at Danmark har mistet 4,3 millioner overnatninger siden 1992. Av. Det var mange.

Imidlertid var Dansk Folkeparti ikke engang opstået i 1992. Og ”systemskiftet”, hvor Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti fik magten, lå først ni år senere.

Dansk Industri bygger deres analyse på en opgørelse fra Danmarks Statistik over, hvor mange overnatninger, udlændinge har foretaget på danske hoteller, vandrehjem mv. Antallet af overnatninger registreres hvert år, og det er derfor ikke noget problem at undersøge, hvordan turismen udviklede sig fra 2001 til 2011, da Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti havde magten.

Som det kan ses af figuren, virker Reissmanns påstand umiddelbart fornuftig. Under Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti faldt antallet af overnatninger med omkring én million (Forskellen mellem antallet af overnatninger i 2011 og 2001).  Noget mindre end de 4,3 der fremgik af artiklen. Men alligevel. Det er et betydeligt fald.

Korrelation er ikke lig kausalitet

Så burde den ikke være sikker? Sort på hvidt. Dansk Folkeparti har ødelagt Dansk Folkeferie. Og dog.

På ethvert statistikkursus er, det første man lærer, at korrelation ikke er lig kausalitet. Bare fordi to ting sker samtidigt, betyder det ikke, at der er et årsag-virkning forhold mellem den.

På samme måde ved vi ikke, om Dansk folkepartis indflydelse har påvirket antallet af udenlandske turister, bare fordi Dansk Folkepartis indflydelse falder sammen med et fald i antallet af udenlandske turister.

Et større billede

Hvis vi graver lidt mere falder sammenhængen mellem Dansk Folkepartis indflydelse og udenlandsk turisme da også sammen.

Hvis vi ser på udviklingen i henholdsvis indenlandsk og udenlandsk turisme i Danmark de sidste tyve år, bliver det således tydeligt, at faldet i 00’erne var en fortsættelse af en tendens fra 90’erne.

Udenlandske turister fravælger i stadigt højere grad Danmark, samtidig med at danske turister i stadigt højere grad vælger Danmark til. Om noget falder andelen af turister lidt mindre fra 2001-2011, end den gjorde de foregående ti år.

Så er Dansk Folkeparti dårligt for turismen?

Det korte svar er, at vi ved det ikke. Der er en lang række faktorer, der kan tænkes at påvirke antallet af udenlandske turister i Danmark. Mange af dem er indenrigspolitiske faktorer, herunder det generelle prisniveau, som Pia Kjærsgaard fremhæver i Berlingske. Andre er ting, der ligger uden for dansk indflydelse, fordi de foregår i andre lande og måske endda på globalt plan.

Den anden grundlæggende læresætning i et hvert statistikkursus er, at man skal forsøge at holde andre andre relevante variable konstante, før man gør sig forhåbninger om at konkludere noget kausalt. Det er vist ikke sket her. Vi siger dermed ikke, at Dansk Folkeparti ikke har været dårlig for dansk turisme. Vi siger bare, at vi ikke ved det.