Fra fritidsjob til fuldtid? I

Et af de primære formål med denne blog er, at Politisk Kompas gerne vil være med til at råbe op, når der kommer tvivlsom ny ”viden” om samfundet. I de kommende dage vil vi i en række indlæg behandle en rapport fra Foreningen Nydansker, der konkluderer, at fritidsarbejde for unge har en senere positiv effekt på uddannelse og beskæftigelse. Men passer det?

Vi vil først bruge to indlæg på at vise, hvorfor vi mener, at rapporten ikke har belæg for sine konklusioner. I stedet er den, for at sige det ligeud, ubrugelig.  På trods af det er den citeret og givet tid i landsdækkende TV. I vores tredje indlæg vil vi diskutere den uheldige dynamik, der er ved denne slags rapporter med forkerte konklusioner, og hvorfor det måske havde været bedre, at rapporten aldrig havde været lavet. I vores fjerde indlæg skriver vi om, hvad der skal til, før end man kan tale om, at noget har en effekt på noget andet, og hvordan man kan undersøge effekten af fritidsarbejde.

Rapporten

Foreningen Nydansker har lavet en ny rapport, hvor de prøver at undersøge effekten af at have et fritidsarbejde som 13-18-årig på senere beskæftigelse, uddannelse og kriminalitet. Rapporten viser bl.a., at 67 pct. af de, der havde meget fritidsarbejde, har gennemført en ungdomsuddannelse mod 44 pct. af dem, der ikke har. Og kun 12 pct. af dem med meget arbejde står udenfor arbejdsmarkedet mod 28 pct. af dem uden arbejde. Foreningens direktør siger til deres hjemmeside:

”Konklusionen i undersøgelsen er helt klar; det giver afkast på den lange bane, at unge får kontakt med erhvervslivet så tidligt som muligt”.

En pointe han torsdag fik lov til at gentage i Ugebrevet A4, DR2 Morgen, TV-Avisen og andre medier.

Rapporten snakker altså om effekter. Direktøren siger, at arbejde giver afkast på den lange bane. Når man snakker om effekter, indikerer man, at der er en ting, der påvirker en anden. I det her tilfælde at fritidsarbejde påvirker senere uddannelse og beskæftigelse.

Men kan man overhovedet på baggrund af deres rapport sige noget om effekten af fritidsarbejde som 13-18-årig på senere beskæftigelse, uddannelse eller kriminalitet? Her på Politisk Kompas er vi ikke i tvivl. Svaret er nej.

Korrelation medfører ikke kausalitet

… er cirka det første, man lærer på et hvert statistikkursus (noget vi også har været inde på flere gange før, se eksempelvis her). Det vil sige, at selvom der er en sammenhæng mellem to ting, er det ikke det samme som, at den ene forårsager den anden.

Hvis man vil skelne korrelationer fra kausalforhold, er det nødvendigt, at der ikke ligger andre bagvedliggende variabler, der kan forklare sammenhængen.

Fx er en af os, Jens Olav, ret høj. Det samme er hans storebror. Der er altså en korrelation mellem deres højde, hvilket er ret almindelig for brødre. Men Jens Olav er ikke høj, fordi hans storebror er det. Det er altså ikke hans storebrors højde, der forklarer Jens Olav højde. Forklaringen er den bagvedliggende, at begge deres forældre er ret høje.

På samme måde kræver det ikke megen fantasi at komme i tanker om bagvedliggende variabler, der kan påvirke, både om en person både har et fritidsjob som ung og et fuldtidsjob som voksen. Nogle åbenlyse eksempler kunne være forældrenes ressourcer, såsom indkomst og uddannelse. Eller egne ressourcer såsom evner og motivation. Eller bare det at nogle mennesker har dårlige sociale kompetencer, der både påvirker deres sandsynlighed for at få et job som ung og voksen. Men det siger rapporten fra Foreningen Nydansker intet om.

Målet for os er ikke at komme med en fuldstændig liste af ting som kunne forklare den fundne effekt af fritidsjob. Pointen er snarere, at rapportens analyser ikke gør noget, der minder om et seriøst forsøg på at tage højde for andre faktorer. Når den ikke gøre det, kan man ikke tale om, at der er en effekt af fritidsarbejde.

Hvad ville det betyde, hvis man kontrollerede?

Politisk Kompas har desværre ikke data til selv at forsøge at tage højde for disse faktorer. Men det virker som en rimelig antagelse, at alle de ting, vi har remset op, ville have en positiv sammenhæng med både beskæftigelse i 13-18 års alderen og beskæftigelse som 23-årig. Det virker også klart, at det er ting, der ligger forud for begge dele. Det betyder, at når man, som i rapporten, ikke kontrollerer for disse ting, overdriver man den sande sammenhæng. Hvis vi kunne kontrollere for disse ting, ville sammenhængen altså blive mindre og måske forsvinde helt.

Hvor voldsom er denne overdrivelse? Det ved vi af gode grunde ikke. Men det er i hvert fald mere end tydeligt, at man ikke kan drage de konklusioner, som Foreningen Nydansker gør, på baggrund af analyserne i rapporten.

Så hvad ved vi om effekten af fritidsjob?

Hvis man ønsker at vide noget om effekten af at have fritidsjob som ung, så er rapporten, for at sige det som det er, ubrugelig. Det er egentlig trist. For vi kan godt lide hypotesen. Vi ville ønske, at sammenhængen var sand. Desværre ved vi ikke noget om sammenhængen. Vi ved ikke, om den findes. Indtil nogen finder ud af det, så husk, at den nok i hvert fald ikke er som i den nylige rapport fra Foreningen Nydansker.

Følg med i de kommende dage, hvor vi vil komme med yderligere tre indlæg om rapporten. I rapporten har de desuden interviewet 24 unge. Find ud af, hvorfor vi ikke er så begejstrede for den måde, de har gjort det på i vores næste indlæg. Derefter skriver vi om, hvordan rapporten er et eksempel på den uheldige måde data ofte bruges forkert. Og endelig skriver vi om, hvorfor effekten af fritidsjob vil være svær at afgøre, og hvordan vi synes, man kan undersøge det.