Fra fritidsjob til fuldtidsjob III

Tidligere på ugen kritiserede vi i to forskellige indlæg (her og her) Foreningen Nydanskers rapport om effekterne af at have et fritidsjob. Hvis man har læst begge indlæg, tænker man måske: hvorfor skal vi gå så meget op i, hvad Foreningen Nydansker går og laver?

For os har der været to primære årsager til at udfordre rapportens konklusioner. For det første kan der være nogen, der bruger rapporten til at fremme en sag eller en politik. For det andet er den et godt eksempel på, hvordan medierne er alt for ukritiske i deres omgang med denne slags rapporter. Medierne formåede her ikke at være tilpas kritiske og videreformidlede, hvad man kan kalde "falsk viden". Og på den måde ender de med til at gøre os en lille smule dummere som samfund.

Alligevel vil nogen sikkert stadig tænke: Ja ja, de har lavet en dårlig rapport, som er kommet lidt i medierne. Men det er alligevel glemt om en uge. Eller er det?

Er rapporten glemt i morgen?

Vi håber det. Vi håber, at deres rapport vil være glemt. At de fik lidt taletid for deres sag, men at det aldrig rigtigt vil blive til mere end det. Men det er svært at vide sig sikker. De kom ud til et bredt udsnit af befolkningen. Og læser man Ugebrevet A4's artikel om rapporten, vil man se, at i hvert fald Københavns Kommune bruger rapportens konklusioner til at begrunde et politisk tiltag.

Københavns Kommune vil afsætte midler til at skabe 600 fritidsjobs. På trods af at man på ingen måde kan udlede af foreningens rapport, at det vil gavne det fjerneste. Man bruger altså tid og ressourcer, herunder skattepenge, på noget, der måske ikke har nogen effekt. Og begrunder det med rapportens resultater.

Tænk, hvis det er omvendt?

Der kan være mange grunde til at tro, at fritidsarbejde har en gavnlig effekt. Nogle af disse nævnes i A4's artikel. Man kan fx danne et netværk, og man lærer at møde til tiden og spillereglerne på arbejdsmarkedet. Og der kan være flere ting. Men vi kan ikke være sikre.

Og det er plausibelt, at det forholder sig anderledes for dem, der ikke arbejder. At deres tid er bedre brugt i lektiecaféer eller ved at dyrke en fritidsaktivitet. Det er ikke kun ved at gå med aviser eller vende burgere på McDonald's, at man kan få sig et netværk eller lære værdier som selvdisciplin.

Her når vi også indtil det menneskelige problem bag de grundløse konklusioner. Ude i virkeligheden vil unge som voksne bruge den viden, som de bliver præsenteret for. Forældre vil måske høre om undersøgelsen og blive nervøse for, om deres søn eller datter egentlig burde stå i 7-11 søndag eftermiddag i stedet for at hænge ud i lektiecaféen. Selvom vedkommende måske klarer sig udmærket i skolen og har en lys fremtid forud.

Nyhedsværdien

TV-Avisen klokken 18.30 havde i snit 381.000 seere i sidste uge. Læg dertil seere af DR2 Morgen, og folk der enten har læst om undersøgelsen i et af de skrevne medier, herunder Ugebrevet A4, eller har hørt om den i radioen, hvor flere kanaler også tog den op. Undersøgelsen er nået bredt ud. Selvom vi holder det tæt ind til kroppen, hvor mange der læser Politisk Kompas, kan vi godt afsløre, at undersøgelsen er kommet mere end en smule bredere ud end vores blogindlæg.

Vi har skrevet til DR og Ugebrevet A4. Vi opfordrede dem til at fjerne eller berigtige deres indslag. Vi regnede ikke med, at det ville ske. Og indtil videre har vi fået ret. En historie om, at fritidsjob gavner i fremtiden, er en god historie. Den er nem at tro på. For de fleste er det formentlig også noget, man gerne vil tro på. En historie om, at den oprindelige historie ikke passede… Den er knap så interessant.

For det første er det, indrømmet, en mere teknisk historie. Vi prøver at gøre vores argumenter let tilgængelige. Men for mange er det bare svært at forstå forskellen på sammenhæng og effekt. For det andet indebærer det, at man som medie frivilligt skal indrømme, at man har taget fejl. At man er faldet for en rapport, der ville dumpe, hvis det havde været en studenteropgave på Statskundskab, hvor vi underviser.

Men er det okay? Er det okay, at man som medie ukritisk formidler en undersøgelses resultater. Har man ikke pligt til at fortælle, når man har taget fejl? Foreningen Nydansker har fået lov til at komme ud med deres dybest set ubegrundede konklusioner, men hvor er dementiet? Der er ikke nogen, der tager ansvar for at fortælle de mennesker, der har set resultaterne, at de ikke kan tro på dem alligevel. Vi mener ikke, at det er okay.

Medierne bør tage deres folkeoplysende rolle mere seriøst. Foreningen Nydansker har lavet en rapport, som de slugte råt. Vi synes, det havde været bedre, hvis den aldrig havde været lavet. For vi er ikke blevet klogere af den. Tværtimod.

Her slutter kritikken af rapporten og dens implikationer for denne gang. I vores næste indlæg vil vi blive konstruktive og foreslå, hvordan Københavns Kommune kunne undersøge, om deres 600 fritidsjob gør en positiv forskel. To hints: De behøver ikke at lave kvalitative interviews, og det bliver ikke helt ligetil.