Af Christian Gormsen
og Nikolaj B.L. Christensen hhv. økonom og projektmedarbejder i Cevea
Tidligere her på bloggen har der været en diskussion mellem
Politisk Kompas og undertegnede i forbindelse med en Cevea-analyse, hvor vi
sammenligner lønningsniveau og ufaglærtes beskæftigelse på tværs af 20
europæiske lande. Diskussionen har
berørt to forhold.
Det første forhold var, hvorvidt Cevea gav en antydning af
at lavere løn førte til lavere beskæftigelse blandt ufaglærte. Vedrørende denne
diskussion henviser vi til en tidligere dialog her på bloggen. Hensigten har
fra vores side aldrig været påstå dette, ej heller at det skulle misforstås.
Derfor har vi efter vores debat med Politisk Kompas rettet en sætning i
notatet, hvori denne misforståelse var mulig.
Det andet forhold, der har været genstand for diskussion,
går på, at vi ikke kan modbevise hypotesen om, at ”lavere løn fører til højere
beskæftigelse blandt den ufaglærte uddannelsesgruppe”. Dette har været benyttet
i politiske debatter over flere omgange, og er flittigt begrundet som et middel,
der kan få flere ufaglærte ind på arbejdsmarkedet.
Lad os derfor opstille scenariet for udsagnet og hypotesen
som analysen tester, nemlig ”at lavere løn fører til højere beskæftigelse for
ufaglærte”.
1)
Vores analyse tester udsagnet: ”lavere løn fører
til højere beskæftigelse”
2)
Den observerede sammenhæng mellem højere løn og
beskæftigelse er (stærkt) positiv. Dette anerkendes også her på bloggen.
3)
Kritikpunktet er, at analysen ikke tager højde
for, at der forekommer en undertrykt
variabel, som korrelerer positivt med både højere løn og højere beskæftigelse
(fortegnet er hertil det samme).
Dette er altid en relevant kritik, men vi fremlægger hermed
tre statistiske anker mod kernen i denne kritik:
A) Den negative påvirkning fra
højere løn til højere beskæftigelse må nødvendigvis være svag: Lav koefficient
(i absolut værdi), formodentlig med en høj standardafvigelse. Den bliver
fuldstændig domineret af den undertrykte variabel. Lavere løn kan altså
maksimalt give en anelse højere beskæftigelse, fordi sammenhængen er svag.
Denne indsigt giver os sådan set
allerede det meste af det, vi gerne vil vise: Koefficienten kunne muligvis være
statistisk signifikant mindre end nul, men koefficienten er meget lav, så den
har meget lille økonomisk signifikans.
B) Desuden: Den ukendte (undertrykte) variabel skal indvirke
mere (dens varians skal være større) end nogen som helst anden effekt, som
påvirker lønnen. Ellers ville vi ikke kunne se, at punkterne ligger så tæt på
regressionslinjen, som de gør.
C) Dent tredje anke vedrører brugbarheden af sammenhængen
mellem løn og beskæftigelse. Hvordan kan vi dertil vide, at vi ikke også
samtidig påvirker den ukendte variabel, hvis effekt på beskæftigelsen er meget
stærkere? I en policy-sammenhæng (hvilket naturligvis er, hvad vi i notatet er
interesserede i) fører lavere løn ikke til højere beskæftigelse.
Analysens formål
Essensen i vores notat er at lægge op til en debat om, at
dem der påstår, at lavere løn fører til højere beskæftigelse, må komme med en
mere konkret forklaring.
1) De må vise positivt, at lav løn fører til højere
beskæftigelse, i stedet for at påstå det.
2) De må redegøre for, hvilken ’ukendt variabel’ der fører
til den positive korrelation mellem løn og beskæftigelse.
3) De må forklare, hvordan vi undgår at påvirke denne
’ukendte variabel’, når vi sænker lønningerne.
Der vil være en usikkerhed forbundet i sammenligningen
mellem løn overfor beskæftigelse, og det er det som forfatterne hos Politisk
Kompas påpeger, og korrelationer skal netop fremstilles som sådan.
Vores formål med analysen var og er, at nuancere løndebatten. Vores formål er netop at imødegå udsagn som
at ”det nederste trin på lønstigen mangler” eller ”velfærdsydelser gør det
attraktivt at undlade at arbejde”, som ofte bliver fremsat i den offentlige
debat uden nogen form for rygdækning.
Omvendt kunne vi også spørge følgende: Er det virkelig
tilfredsstillende, at beviset om lavere løn og højere beskæftigelse udelukkende
føres med baggrund i en ideologisk påstand?
Vores notat konkluderer som sagt ikke, at lavere løn fører til lavere beskæftigelse eller vice
versa. Notatet skifter i stedet bevisbyrden. "Lavere løn fører ikke til
højere beskæftigelse" er sandsynligvis den korrekte påstand nu –
bevisbyrden lægger derimod hos dem, som påstår det modsatte.
Mere nuanceret debat
Muligvis den lave arbejdsløshed hos ufaglærte skyldes det
forhold, som Mads Lundby fra Cepos påpeger i artiklen fra Ugebrevet
A4? Her påpeger han at den lave arbejdsløshed hos i tilfældet med danske
ufaglærte muligvis skyldes de danske arbejdsmarkedsforhold, som er med til at
gøre arbejdsmarkedet mere fleksibelt end i andre lande.
Denne nuancering i en ellers ophedet ideologisk debat om
lønningsniveauer, er et resultat af analysen.
Til sidst vil vi runde af med at slå fast, at Cevea er en
politisk tænketank, med et udgangspunkt der ligger til venstre i den politiske
debat. Det skal man selvfølgelig altid have for øje, ligesom dette bør være
gældende ved de udsagn og analyser der kommer fra andre tænketanke og politiske
organisationer, også selvom de hævder at være upolitiske eller tilmed objektive.
Hos Cevea vil vi altid stræbe efter at forbedre vores
metodiske grundlag. Udover at vi tilstræber mest mulig saglighed, har vi også en
fastsat ambition om at være gennemsigtige i vores analyser.
I den forbindelse er vi glade for, at vi kunne skrive et
gæsteindlæg her på bloggen, og således indgå i metodisk relevante debatter.
Svar til
Ceveas indlæg ”Fører lavere løn til højere beskæftigelse hos ufaglærte?”
af Martin Vinæs Larsen og Jens Olav Dahlgaard
Vi vil gerne
starte med at takke Cevea for at tage sig tid til at svare på vores indlæg.
Vi er
grundlæggende enige I, at det er godt, at der er nogen der udfordrer
”selvfølgeligheder” i samfundsdebatten. Imidlertid mener vi stadig, at Cevea
lægger for meget i den negative korrelation i deres analyse.
Lad os
starte med det Cevea selv foreslår: én undertrykkende variabel, der skaber et
positivt forhold (mellem løn og beskæftigelse), hvor der faktisk eksisterer et
negativt forhold. Her siges det, at selv
hvis der var sådan en undertrykkende variabel, så implicerer resultaterne at
(1) én eventuelt positiv effekt er svag, (2) den skal indvirke mere end nogen
anden effekt og (3) man kan ikke være sikker på, at man også påvirker den
undertrykte variabel, hvis man ændrer lønnen. Ingen af disse tre pointer er nødvendigvis
rigtige.
For det
første kan den kausale effekt godt være negativ, selvom der findes én stærk positiv
korrelation. Et eksempel på det er den stærke negative sammenhæng mellem
antallet af politimænd i én by og kriminalitet. De fleste ville nok være enige
I, at mere politi har en negativ kausal effekt på kriminalitet. Alligevel
finder man som oftest en positiv korrelation mellem antallet af politimænd og
kriminalitet. Hvorfor? Fordi byer med store kriminalitetsproblemer vælger at
ansætte flere politimænd.
For det andet er der ikke nødvendigvis tale om én
undertrykkende variabel. Det kan godt være en sammensætning af faktorer, som
eksempelvis bestemte velfærdsstatssystemer, der skaber den positive
korrelation.
For det tredje, princippet bag en undertrykkende variabel er
netop, at den er prædetermineret. Altså fastslagt før henholdsvis løn og
beskæftigelse.
En helt
anden mulighed, som ikke diskuteres af Cevea, er, at der kan være omvendt
kausalitet. At lav arbejdsløshed skaber høje lønninger. Omvendt kausalitet skal
man altid være opmærksom på, men særligt når der er tale om et (arbejds)marked.
Her vil prisen (dvs. lønnen) nemlig være afhængig af og determinerende for både
udbuddets og efterspørgslens størrelse.
Samlet set
mener vi stadig, at det som leveres på datasiden er for tyndt. Det ville være
lige så overbevisende, hvis Cevea blot havde fremført deres pointe om, at
lavere løn ikke nødvendigvis fører til højere beskæftigelse uden noget
datagrundlag.
Ja, faktisk
ville det være langt mere overbevisende, hvis de, i stedet for at lave en
korrelation, der ikke viser det store, havde lavet en erfaringsrapport, hvor de
tog fat i nogle af de rigtig gode studier, der allerede er lavet om
sammenhængen mellem ufaglært arbejde og minimumslønnen. Studier der netop tager
højde for de kritikpunkter, vi rejser ovenfor.
Et godt
eksempel er Card og Kruegers papir fra the American Economic Review.
Her sammenligner de beskæftigelsen på fast food restauranter i to nabostater,
New Jersey og Pennsylvania, før og efter New Jersey fik en højere minimumsløn.
De finder ingen negativ effekt af stigningen i minimumslønnen.
Der er altså
studier derude, der giver CEVEA ret. Og vi afviser ikke, at CEVEA har ret. Men
det ændrer ikke på, at man ikke kan drage nogle substantielle konklusioner om
sammenhængen mellem mindsteløn og ufaglærtes arbejdsløshed fra deres rapport.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar