Lidt valgmatematik I

Lige om lidt er der valg til Europaparlamentet. Vi glæder os! Og mediedækningen er ved at tage til. Senest kan man i dag læse, at både Liberal Alliance,  SF, Konservative, Radikale og Folkebevægelsen mod EU er i fare for ikke at opnå repræsentation ifølge en måling DR har fået foretaget af Epinion.

Det er overordnet en fin artikel, men der sniger sig dog en lille teknisk fejl ind i formidlingen. Det fremgår således, at et parti skal opnå 7,6 procent af stemmerne for at sikre et mandat ved egen hånd. Tanken bag dette tal er, at der er 13 mandater, hvorfor et må "koste" 100/13 procent. Eller cirka 7,6 procent. En nærliggende og intuitiv tanke, som bare viser sig at være forkert.

Ved Europaparlamentsvalget fungerer Danmark som en stor valgkreds og mandaterne fordeles efter det, der hedder D'hondts metode. Her er der faktisk to interessante tærskler. Den ene er den, der kaldes "udelukkelsestærsklen". Opnår et parti ikke den andel, kan det risikere at blive udelukket fra repræsentation (men det er ikke sikkert!). Denne udregnes ved 100/(m+1), hvor m er antallet af mandater. Når et parti over denne tærskel er det med andre ord garanteret repræsentation. Og hvad er den ved Europaparlamentsvalget? Da vi som bekendt skal vælge 13 parlamentarikere er den 100/(13+1) = 7,14. Altså en anelse lavere end, det fremgår af blandt andet DR's formidling.

Som skrevet er der faktisk også en anden relevant tærskel. Den skriver vi om i morgen.

Kan man ikke vente, kan man læse om det danske valgsystem her. Dokumentet er forfattet af, i vores øjne, Danmarks førende ekspert inden for valg og valgsystemer, Jørgen Elklit. Vi har trukket på det til dette indlæg og i fodnote 20 på side 40 finder man formlen, vi har anvendt her. I øvrigt behandles kun Folketings- og Kommunalvalg. Men valgsystemet ved Europaparlamentsvalget er det samme som til kommunalvalget, så er man særligt interesseret i hvordan dette fungerer, er det et læseværdigt afsnit.