Det sidste skud i bøssen?

Politisk kompas er tilbage efter sommerferien. Og det er dansk politik også med den regeringsrokade, der blev en realitet fredag.

Siden rokaden endte med at skyde den politiske sæson i gang, virker det også naturligt for politisk kompas at kaste et blik på regeringsrokaden.

Eller rettere regeringsrokader.

For vi vil ikke gisne om hvilke motiver, der muligvis ligger bag de konkrete skift, som Helle Thorning Schmidt har foretaget, eller hvilke konsekvenser det vil få for regeringens fremtidige arbejde. I stedet vil vi se frem af og stille et spørgsmål som mange af de efterladte i folketingsgruppen hos henholdsvis S, SF og R tænker på: kan vi stadig nå at blive ministre?

De efterladte

En regeringsrokade skuffer altid nogle. Særligt en regeringsrokade som den regeringen gennemførte fredag. Den skabte nemlig flere tabere end vindere. En mand gik ind, og to gik ud. Tilbage sidder nu trofaste og hårdtarbejdende folketingsmedlemmer, der havde håbet på at få lov til at bide skeer med en ministerpost. Det ser sort ud for dem nu. Selvom deres parti er i regering nu, så tyder alt på, at det vil de ikke være efter næste valg (se bare her og her).

Men et håb lyser i mørket. Håbet om endnu en regeringsrokade. Men hvor sandsynligt er det egentligt, at der komme endnu en rokade før næste valg.?

Rokadernes rytme

For at undersøge dette har vi kigget på de unikke regeringsrokader, der er foretaget siden 1960. Unik forstået som rokader, der ikke er foretaget i måneden efter en anden regeringsrokade eller en regeringsdannelse. Vi her endvidere defineret rokader som en eksisterende regering, der udskifter en eller flere ministerposter. Hvis ministre skiftes ud i forbindelse med nyvalg, nye partier kommer ind eller træder ud af regeringssamarbejdet, har vi altså ikke talt det med som en rokade.

Der er i alt foretaget 43 regeringsrokader de seneste 53 år. Det svarer til at der i gennemsnit går ti måneder fra en regering finder sin form til at den rokeres. I den undersøgte perioder er den længst siddende (urokerede) regering, den Anders Fogh Rasmussen valgte efter sin valgsejr i 2001. Den sad i 33 måneder.

Med hvad betyder det for sandsynligheden for, at Helle Thorning laver en ny rokade?

Jo, hvis vi tager udgangspunkt i, at der senest skal udskrives valg om cirka to år, kunne man se på hvor mange regeringer, der er gået 24 måneder uden at rokere.

Det er faktisk kun sket to gange. Udover Anders Fogh var det Schlüter, der efter sit genvalg i 1987 havde de samme ministre i 25 måneder.

Ud fra en antagelse om at fortidens konstitueringsmønstre svarer nogenlunde til fremtiden, er der altså omkring 95 pct. sandsynlighed for, at Helle Thorning foretager endnu en regeringsrokade (43 regeringer med levetid under 24 måneder divideret med 45 regeringer).

Det kan måske dæmpe gemytterne i regeringens folketingsgrupper lidt. Men hvad nu, hvis hun udskriver valg før? Om 20 måneder, eller 10 måneder? Nedenstående graf viser sandsynligheden for en rokade som en funktion af, hvor længe siden det er, at den seneste rokade blev foretaget. Udregnet ud fra samme simple metode som for de 24 måneder ovenfor.

Bliver Thorning en Schlüter?

Ovenstående vurdering ser på rokaderytmen på tværs af, hvem der har siddet på statsministerposten.

Som man kan se af nedenstående figur, har der imidlertid været markant variation i, hvor ofte de enkelte statsministre har rokeret.

Jens Otto Kragh var den flittigste til at rokere med mere end én om året i hans regeringstid. Det var dog ofte mindre rokader. Omvendt rokerede Schlüter kun en halv gang om året – svarende til en rokade hver andet år.

Det er svært at sige på forhånd, hvem Thorning kommer til at ligge sig op af, men med sine tre rokader på kun to år virker det ikke til, at hun bliver ”en Schlüter”. 

Betyder det noget?

Tidligere statsministres rokaderytme peger altså på, at det er overvejende sandsynligt, at Helle Thorning Schmidt ikke har besøgt Dronningen (eller Kronprinsen) for sidste gang. Og de, der må føle sig overset i denne omgang, kan altså håbe på, at de skal med til Dronningen næste gang. Men betyder det noget for os andre – alle os der ikke kan blive ministre?

Måske. Flere kommentatorer har i hvert fald peget på, at muligheden for at få en ministerpost har en disciplinerende effekt på folketingsmedlemmer. Man er mindre tilbøjelige til at gøre oprør mod en statsminister, hvis det er realistisk, at statsministeren kan indfri ens ministerambitioner.

Derfor kan udsigten til endnu en rokade betyde, at der stadig vil være en hvis ro i regeringspartiernes folketingsgrupper.