Effekten af efteruddannelse

  

I en analyse udgivet i fredags, sætter Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fokus på efteruddannelse til faglærte. På trods af at emnet ikke lyder videre sexet, har analysen fået en del medieomtale (for eksempel her og her).

Det er der flere gode grunde til. For det første har regeringen sat erhvervsuddannelserne på deres politiske dagsorden. For det andet viser analysen, at der er penge i at blive efteruddannet. Mange penge.

En central konklusion i rådets analyse er, at ”over et livsforløb giver en faglært, der får en KVU [, det vil sige kort videregående uddannelse], typisk lige under 1 mio. kr. i øget vækst og velstand, efter uddannelsesomkostningerne er trukket fra, mens gevinsterne af et løft til MVU-niveau [, det vil sige mellemlang videregående uddannelse],  giver lidt over 1 mio. kr.”

Der er altså en million at hente, hvis du videreuddanner dig som faglært.

Men hvad kan vi rent faktisk konkludere ud fra sådan en undersøgelse. Hvad fortæller det os reelt om effekten af at tage en efteruddannelse?

En gennemsnitsbetragtning

Som faglært må det første spørgsmål, der byder sig, være om man kan være sikker på, at det betaler sig at blive efteruddannet? Og ud fra et samfundsperspektiv, om vi kan være sikre på at millionen kommer i hus, hvis vi får en faglært til at efteruddanne sig?

Svaret er nej.

Vi kan ikke være sikre på at den enkelte vil få en personlig eller samfundsmæssig gevinst af sin uddannelse. Den faglærte kan være så uheldig at slå hovedet op i en bjælke den første dag på sin nye uddannelse og bliver invalid. Eller det kan være at den faglærte går ned med stress på grund af arbejdspresset. Og så videre.

Når Arbejderbevægelsens Erhvervsråd alligevel peger på, at det kan betale sig, så skyldes det, at der er en betydelig gennemsnitlig forskel i beskæftigelse og løn, på de der vælger at tage en efteruddannelse, og de som ikke gør. Det er derfor, at de skriver,  at det typisk vil give en gevinst på 1 mio. kr. Så selvom du ikke kan være sikker på at tjene noget ved at efteruddanne dig, så kan det være rationelt at forvente en øget indkomst som følge af at skifte spor.

Okay. Så der er altså gennemsnitligt en million at hente for samfundet hvis en faglært videreuddanner sig?

Ikke helt. Det er nødvendigt at kvalificere udsagnet yderligere.

En lettere skjult antagelse i analyser, som den vi behandler her, er nemlig at effekten af en uddannelse er den samme, for dem der tager, og dem der ikke tager uddannelsen. Det vil sige, at hvis nogle af de fagudlærte, der ikke har taget en efteruddannelse endnu, rent faktisk tog en, så ville de (gennemsnitligt) få lige så meget ud af den, som den der tog efteruddannelsen.

Groft sagt skulle Pia, der valgte at blive finansøkonom efter at have arbejdet som kontorassistent i FL Schmidt, få lige så meget ud af sin uddannelsen, som hvis det var Preben, som ellers valgte at blive på virksomheden, der havde taget uddannelsen.

Det kan umiddelbart lyde som en fornuftig antagelse. En uddannelse er vel en uddannelse. Alligevel er antagelsen ofte problematisk. Det er nemlig ikke alle, der får lige meget ud af en uddannelse. Folk der er ambitiøse og villige til at give den en skalle, vil højst sandsynligt få meget ud af uddannelsen. Folk der ikke har noget brændende ønske om at efteruddanne sig, vil få mindre ud af den.  Med andre ord, får Pia muligvis mere ud af at efteruddanne sig end Preben, netop fordi hun selv valgte at efteruddanne sig.

Så der er altså gennemsnitligt en million at hente for samfundet når en faglært videreuddanner sig, hvis den faglærte får lige så meget ud af efteruddannelsen, som dem der indtil videre har taget en efteruddannelse.

Hvorfor er det vigtigt at kvalificere konklusionen?

Vores kvalifikationer af rådets konklusioner kan virke pedantiske og ligegyldige. Bundlinjen er vel det samme – det ser ud til at kunne betale sig at tage en efteruddannelse.

Men de er ret vigtige, hvis man skal prøve at udlede politiske og personlige anbefalinger af undersøgelsen.

På et personligt plan, er det vigtigt at forstå, at der er tale om gennemsnitseffekter. Man kan være uheldig at få mindre ud af sin efteruddannelse. Man kan være heldig at få mere ud af den. Og ens held kan meget vel være afhængig af hvilken efteruddannelse man tager – nogle efteruddannelser vil sikkert have en større effekt end andre.

På et politisk plan, skal man være forsigtig med at konkludere at det vil være en god idé at give meget stærke økonomiske incitamenter til at tage en efteruddannelse. Eller at tvinge arbejdsløse faglærte til at tage et uddannelsesløft.

For selvom der har været en positiv effekt af at tage en erhvervsuddannelse for de faglærte, der selv har taget initiativ til det, så er det ikke sikkert, at alle faglærte ville nyde (lige så) godt af en ekstra uddannelse.

Afslutningsvis er det vigtigt at understrege, at ovenstående pointer ikke kun knytter sig til Arbejderbevægelsens Erhvervsråds analyse. Det er et generelt problem der knytter sig til undersøgelsen af uddannelseseffekter og andre interventioner, hvor folk selv vælger om de vil tage imod interventionen, eller om de vil lade være.