I en analyse udgivet i fredags, sætter
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fokus på efteruddannelse til faglærte. På trods
af at emnet ikke lyder videre sexet, har analysen fået en del medieomtale (for
eksempel her og her).
Det er der
flere gode grunde til. For det første har regeringen sat erhvervsuddannelserne
på deres politiske dagsorden. For det andet viser analysen, at der er penge i
at blive efteruddannet. Mange penge.
En central
konklusion i rådets analyse er, at ”over et livsforløb giver en faglært, der
får en KVU [, det vil sige kort videregående uddannelse], typisk lige under 1
mio. kr. i øget vækst og velstand, efter uddannelsesomkostningerne er trukket
fra, mens gevinsterne af et løft til MVU-niveau [, det vil sige mellemlang
videregående uddannelse], giver lidt
over 1 mio. kr.”
Der er altså
en million at hente, hvis du videreuddanner dig som faglært.
Men hvad kan
vi rent faktisk konkludere ud fra sådan en undersøgelse. Hvad fortæller det os
reelt om effekten af at tage en
efteruddannelse?
En gennemsnitsbetragtning
Som faglært
må det første spørgsmål, der byder sig, være om man kan være sikker på, at det
betaler sig at blive efteruddannet? Og ud fra et samfundsperspektiv, om vi kan
være sikre på at millionen kommer i hus, hvis vi får en faglært til at
efteruddanne sig?
Svaret er
nej.
Vi kan ikke
være sikre på at den enkelte vil få
en personlig eller samfundsmæssig gevinst af sin uddannelse. Den faglærte kan
være så uheldig at slå hovedet op i en bjælke den første dag på sin nye
uddannelse og bliver invalid. Eller det kan være at den faglærte går ned med
stress på grund af arbejdspresset. Og så videre.
Når
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd alligevel peger på, at det kan betale sig, så
skyldes det, at der er en betydelig gennemsnitlig
forskel i beskæftigelse og løn, på de der vælger at tage en efteruddannelse, og
de som ikke gør. Det er derfor, at de skriver,
at det typisk vil give en
gevinst på 1 mio. kr. Så selvom du ikke kan være sikker på at tjene noget ved
at efteruddanne dig, så kan det være rationelt at forvente en øget indkomst som
følge af at skifte spor.
Okay. Så der
er altså gennemsnitligt en million at hente for samfundet hvis en faglært
videreuddanner sig?
Ikke helt.
Det er nødvendigt at kvalificere udsagnet yderligere.
En lettere
skjult antagelse i analyser, som den vi behandler her, er nemlig at effekten af
en uddannelse er den samme, for dem der tager, og dem der ikke tager
uddannelsen. Det vil sige, at hvis nogle af de fagudlærte, der ikke har taget en efteruddannelse endnu,
rent faktisk tog en, så ville de (gennemsnitligt) få lige så meget ud af den,
som den der tog efteruddannelsen.
Groft sagt
skulle Pia, der valgte at blive finansøkonom efter at have arbejdet som
kontorassistent i FL Schmidt, få lige så meget ud af sin uddannelsen, som hvis
det var Preben, som ellers valgte at blive på virksomheden, der havde taget
uddannelsen.
Det kan
umiddelbart lyde som en fornuftig antagelse. En uddannelse er vel en
uddannelse. Alligevel er antagelsen ofte problematisk. Det er nemlig ikke alle,
der får lige meget ud af en uddannelse. Folk der er ambitiøse og villige til at
give den en skalle, vil højst sandsynligt få meget ud af uddannelsen. Folk der
ikke har noget brændende ønske om at efteruddanne sig, vil få mindre ud af den. Med andre ord, får Pia muligvis mere ud af at
efteruddanne sig end Preben, netop fordi hun selv valgte at efteruddanne sig.
Så der er
altså gennemsnitligt en million at hente for samfundet når en faglært
videreuddanner sig, hvis den faglærte
får lige så meget ud af efteruddannelsen, som dem der indtil videre har taget
en efteruddannelse.
Hvorfor er det vigtigt at kvalificere
konklusionen?
Vores kvalifikationer
af rådets konklusioner kan virke pedantiske og ligegyldige. Bundlinjen er vel
det samme – det ser ud til at kunne betale sig at tage en efteruddannelse.
Men de er
ret vigtige, hvis man skal prøve at udlede politiske og personlige anbefalinger
af undersøgelsen.
På et
personligt plan, er det vigtigt at forstå, at der er tale om
gennemsnitseffekter. Man kan være uheldig at få mindre ud af sin
efteruddannelse. Man kan være heldig at få mere ud af den. Og ens held kan
meget vel være afhængig af hvilken efteruddannelse man tager – nogle
efteruddannelser vil sikkert have en større effekt end andre.
På et
politisk plan, skal man være forsigtig med at konkludere at det vil være en god
idé at give meget stærke økonomiske incitamenter til at tage en efteruddannelse.
Eller at tvinge arbejdsløse faglærte til at tage et uddannelsesløft.
For selvom
der har været en positiv effekt af at tage en erhvervsuddannelse for de
faglærte, der selv har taget initiativ til det, så er det ikke sikkert, at alle
faglærte ville nyde (lige så) godt af en ekstra uddannelse.
Afslutningsvis
er det vigtigt at understrege, at ovenstående pointer ikke kun knytter sig til Arbejderbevægelsens
Erhvervsråds analyse. Det er et generelt problem der knytter sig til
undersøgelsen af uddannelseseffekter og andre interventioner, hvor folk selv
vælger om de vil tage imod interventionen, eller om de vil lade være.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar