Er økonomiske prognoser værdiløse?

Det indtryk kan man sidde tilbage med efter at have læst Informations kritik af de økonomiske prognoser. Som vi skrev om i går, finder Information grundlæggende, at der er betydelig usikkerhed ved økonomiske prognoser. Men hvad er alternativet? Det svarer de ikke på. Vi vil påstå, at de økonomiske prognoser tjener en nyttig funktion og er bedre end de mulige alternativer. Selvom prognoserne er langt fra perfekte.

Konkret afslører Information, at  økonomiske prognoser af den økonomiske vækst i gennemsnit falder et procentpoint  fra den faktiske vækst.  Det er afvigelser, som man ikke kan løbe fra. Men kan der ikke stadig være værdifuld information i prognosernes  bud på, hvordan dansk økonomi kommer til at se ud næste år?

Prognoserne er det bedste alternativ

Vi har valgt at tage udgangspunkt i én af de prognoser som Information undersøger, Det Økonomiske Råds (DØRS) prognose.  DØRS prognose har en særlig interesse, da disse i princippet er uafhængige af politiske eller andre særinteresser, og derfor må anses som de mest pålidelige.

For at undersøge om DØRs prognose har en værdi kan man først se, om der overhovedet er en sammenhæng mellem deres bud og den faktiske vækst. Er det rent faktisk sådan, at når DØRS forudsiger høj vækst, så får vi dette? Og omvendt.

Dette undersøges i figuren nedenfor. Den viser en ret stærk sammenhæng mellem DØRS prognose og den faktiske vækst.

En anden måde at undersøge værdien af en prognose er at sammenligne den med nogle relevante ”common-sense” forudsigelser. Et eksempel på dette kunne være  et historisk gennemsnit af den økonomiske vækst. Her forudsiger man altså næste års vækst ved bare at se på, hvad væksten typisk er i Danmark. Et andet sammenligningsgrundlag er at bruge dette års økonomiske vækst til at forudsige næste års vækst.  

Også her klarer DØRS prognose sig ganske godt.   

Vi kommer således 47 pct. tættere på den faktiske vækst, hvis vi bruger DØRS prognose end, hvis vi bruger et historiske gennemsnit til at forudsige næste års vækst. Og omtrent 40 pct. bedre end, hvis vi bare bruger sidste års vækst. Med andre ord: prognosen er ikke værdiløs. Langt fra. Den fortæller os noget substantielt, om hvordan økonomien udvikler sig.

Vi har brug for prognoser

Selvom de økonomiske prognoser ikke er perfekte, er de altså det bedste bud på, hvordan økonomien kommer til at se ud næste år. Men er det overhovedet vigtigt med økonomiske prognoser? Hvorfor er det noget, vi som samfund har en interesse i? Har vi overhovedet brug for dem?

For at besvare det sidste spørgsmål først: Ja, vi har brug for dem. Det er interessant for os at have en ide om, hvor samfundsøkonomien bevæger sig hen. Når vi som samfund skal træffe beslutninger, gør vi det selvfølgelig med udgangspunkt i hvordan verden ser ud lige nu, men ofte også afhængigt af hvordan  vi forventer, at den vil blive.  Når regeringen eksempelvis skal beslutte sig for om den skal øge offentlige investeringer næste år, så kræver det et bud på, hvordan den økonomiske situation kommer til at se ud næste år. Hvis økonomien stadig står stille giver investeringer god mening, hvis den er på vej i gang, giver de knap så god mening.

Vi har også en interesse i at kende udviklingen i økonomien er mere jordnære årsager. Ligesom alle os andre er offentlige myndigheder nødt til lægge budgetter på en måde, så der er overensstemmelse mellem indtægter og udgifter. Når staten laver finanslov eller kommunen afsætter penge til folkeskolen på næste års budget, er de nødt til at overveje, hvor mange indtægter de har at gøre godt med. Men det vil i høj grad være bestemt af udviklingen i økonomien. Offentlige myndigheder har en stærk interesse i at kende den økonomiske udvikling på forhånd.

Private personer kan også have en interesse i at have en idé om, hvor økonomien bevæger sig hen. Der findes næppe en boligejer, der købte på toppen, som ikke ville ønske, at han eller hun havde kendt til den fremtidige udvikling på boligmarkedet allerede dengang. Men hov. Er netop boligboblen ikke et fremragende eksempel på en udvikling, der ikke blev opfanget af de økonomiske prognoser? Jo. Men spørgsmålet er, hvad man ellers kunne have stolet på. Og det er netop pointen:

Prognoserne er ikke perfekte. Men de er bedre end alternativet. Det er vigtigt, at vi husker at bruge dem som et kvalificeret gæt og ikke som et facit for, hvordan økonomien bliver. Men det er for nemt blot at konstatere, at der er et misforhold mellem deres vægt i den offentlige debat og deres præcision. Man er nødt til samtidig at overveje, hvad alternativet er