Grundlovsdag spillede det danske fodboldlandshold mod
Georgien. Danmark vandt, og sejren blev sikret kort før tid. Matchvinderen blev
Christian Eriksen, der scorede et smukt mål direkte på frispark. Efter kampen
udtalte han til Ritzau:
Selvom at (de
fleste) politikere ikke scorer mange frisparksmål, så har udtalelsen en
særlig form. En form man kender fra politik.
"Credit claiming" og "blame
avoidance"
Christian Eriksens udtalelse er et eksempel på det man I
statskundskaben kalder credit
claiming og blame avoidance. Det dækker grundlæggende over, at man tager
æren for noget, når det går godt, men skyder skylden fra sig, når det går
dårligt. En opdateret udgave af det danske udtryk ”Sejren har mange fædre – nederlaget
er forældreløst”.
Da Christian Eriksen ikke havde scoret var han uheldig, men
da han scorede var han god.
Når det går godt, er det altså Christian Eriksens skyld, når
det ikke gør, er forklaringen pludselig en anden. Så er det bare lidt uheld, der
spiller ind. Man kunne ellers foranlediges til at tro, at hvis han scorer,
fordi han er god, må han også brænde, fordi han er dårlig.
Det er klassisk credit claiming og blame avoidance. Når
tingene går vores vej, tilskriver vi det os selv. Vi tager æren for det. Når
det går den anden vej, skyder vi skylden på nogle andre. Eller vi gør som
Christian Eriksen og skyder skylden på Fortuna.
Blame avoidance og credit claiming foregår hele tiden i
politik. Bare se på Helle Thorning-Schmidt, der i sin grundlovstale begrundede
upopulære beslutninger med, at "virkeligheden
krævede det". Eller tidligere minister Birthe Rønn Hornbech, der
ikke ligefrem er vild efter at tage ansvar for sagen om statsborgerskab til
statsløse. Blame avoidance at it’s finest.
Er de bare helt til
grin?
Det er let at se tendenser i retning af credit claiming og
blame avoidance som en usympatisk politisk rævekage. Men Christian Eriksens
udtalelse viser, at disse tendenser synes at have mere uskyldige omend dybere rødder.
Socialpsykologer taler således om at mennesket lider af et fundamentalt
attributionsproblem. Vi er notorisk dårlige til at vurdere skyldsspørgsmål. Også når vi selv er indblandet. Læseren kender det måske fra sig selv.
Politisk kompas' skribenter har i hvert fald prøvet at være
til eksaminer, der gik godt, fordi vi er dygtige, og eksaminer der gik dårligt,
fordi censor tydeligvis var urimelig.
Og hvad så med
Christian Eriksen?
Selvom det virker som om, at Christian Eriksen er ude at
svømme lidt med det, han siger, har han også en pointe. Hvis en af skribenterne
på politisk kompas blev sat til at sparke frispark, ville vi aldrig score. På den vis har Christian
Eriksen ret i, at han scorer, fordi han er god. Han scorer ikke hver gang, men
sandsynligheden for, at han gør, er større end for de fleste andre.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar