*Indlægget er redigeret den 14. august 2013.
2013 har været hårdt for Socialdemokraterne (se ugens graf). Der har (næsten) ikke været en uge uden en historisk dårlig meningsmåling (se bare her, her og her). Ja, flere målinger har givet dem den dårligste opbakning i over hundrede år (og det er ikke engang en overdrivelse). Det her er dog ikke (endnu) en historie, om de hårde tider Socialdemokratiet, fortjent eller ufortjent, gennemgår i øjeblikket. I stedet er det en historie om meningsmålinger.

For mange af de værste målinger har
en ting til fælles. De var alle foretaget af det samme institut, YouGov. Et
meningsmålingsinstitut, der har fået for vane at skyde Socialdemokraternes
opbakning lige lovlig lavt.
YouGov it wrong
Vi har registreret 49 målinger
foretaget af 7 forskellige institutter fra 8. januar og frem til 11. juni. På
tværs af disse målinger er der en klar tendens til, at Socialdemokraterne har
en lavere tilslutning, når YouGov er afsender.
I YouGovs 10 målinger får
Socialdemokraterne i gennemsnit 17,2 pct., mens de får 18,7 pct. når man lægger
de andre 39 målinger sammen. Altså en forskel på 1,5 procent af stemmerne. Cirka
3 mandater og mere end hvad der afgjorde valget i 2011.
Der er altid en statistisk usikkerhed,
når det kommer til meningsmålinger. Så kan forskellen bare skyldes, at YouGov
tilfældigvis har fået fat i lidt færre socialdemokratiske vælgere? Måske, men
det er meget usandsynligt. Der er
således blevet spurgt virkelig mange,
når vi lægger alle meningsmålingerne sammen. Sandsynligheden for den
observerede afvigelse er mindre end 1 til 20.000. Der er større chance for at
slå krone 14 gange i træk, hvis du slår plat og krone. Prøv selv. Det sker ikke
ret tit.
Hvem skal Socialdemokraterne så lytte til?
Et oplagt alternativ til YouGov er politisk
kompas’ Vox
Populi. Det er vores bud på, hvordan danskerne ville stemme, hvis der var
valg i morgen. Det er grundlæggende et vægtet gennemsnit af en række
meningsmålinger, der tager højde for, hvor lang tid siden en måling er blevet
offentliggjort, hvor mange der er spurgt, og hvor gode det pågældende institut
var til at forudsige valgresultatet i 2011.
Her vurderer vi Socialdemokraternes
nuværende opbakning til at være 17,7 pct. Det er 2,7 procentpoint højere, end
hvad YouGov gav dem i deres måling den 3/6 2013.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar