Momentums undersøgelse sammenligner pærer og æbler

Gæsteindlæg af Jonas Hedegaard Hansen

Mediernes opvarmning til efterårets kommunalvalg er for alvor kommet i gang. Tirsdagens forsidehistorie i Politiken handlede om problemet med, at efterkommere stemmer mindre end deres forældre. Og i hele ugen kører DR en række historier i radio, på TV og på web med kommunalpolitiske vinkler som opvarmning til deres dækning af Folkemødet 2013, som starter på torsdag. Flere af DRs historier handler om unges (manglende) interesse i kommunalpolitik, og i morgenens radioaviser var én af historierne, at danskerne generelt og unge især ikke ”tænder på kommunalpolitik”. Radioen har taget historien op fra KLs Momentum.

Momentums undersøgelse, som er foretaget af Voxmeter, er imidlertid udfordret af det problem, som i folkemunde hedder ’at sammenligne pærer og æbler’ (eller bananer). Det problematiske er især omkring, hvor mange der ’forventer at stemme til folketingsvalg/kommunalvalg’. Her skal man særligt være opmærksom på de to spørgsmål, der danner baggrund for opgørelsen. De er som følger (egen fremhævning):

                 1.      ”Hvis der var folketingsvalg i morgen, ville du så stemme”?

                 2.      ”Forventer du at stemme til regions- og kommunalvalget den 19. november 2013”?

For det første

Det første problem er, at de to spørgsmål ikke er direkte sammenlignelige. Der bliver simpelthen spurgt om to forskellige ting. I spørgsmål 1 spørges der til et hypotetisk valg til Folketinget, som finder sted i morgen. I spørgsmål 2 spørges der til et konkret valg, der finder sted til november.

Hvis spørgsmålene skulle kunne sammenlignes på fair vis, burde én af formuleringerne ændres. Det kunne man konkret gøre ved at ændre spørgsmål 1 til: ’Forventer du at stemme til det næste folketingsvalg, som finder sted senest d. 15. september 2015?’. Eller man kunne have ændret spørgsmål 2 til: ’Hvis der var kommunalvalg i morgen, ville du så stemme?’.

For det andet

Det andet problem er selve fremstillingen af data. Hvis vi for en kort stund accepterer, at de to spørgsmål faktisk på fair vis kan opstilles i samme figur, er det op til fortolkning, hvem man tæller med i den andel, der ’forventer at stemme’. Momentum – og Radioavisen i sin gengivelse – vælger at medtage dem, der svarer, ”ja, helt sikkert”. Det vil sige, at 84 procent vil stemme til morgendagens hypotetiske FT-valget, mens 61 procent vil stemme til regions- og kommunalvalget til november. Men Radioavisen/Momentum kunne også have valgt i sin vinkling at medtage dem, der svarer, ”ja, sandsynligvis”. I så fald ville det være 93 procent til Folketingsvalget og 83 procent til Regions- og Kommunalvalget. Så er forskellen pludselig noget mindre. (Og når nu du spørger, så er svaret: Ja, jeg mener, at det er mere retvisende at medtage ’ja, sandsynligvis’-svar i udlægningen af undersøgelsen der grundlæggende går på den forventede valgprocent.)

For det tredje

Og hermed er vi fremme ved det tredje problem. Kan vi overhovedet bruge sådanne spørgeskemaundersøgelser til at sige noget om den forventede valgprocent? Eller formuleret anderledes: Kan vi stole på, at folk der siger, at de har tænkt sig at stemme, faktisk også stemmer? Et spørgsmål Politisk kompas har berørt tidligere. Det korte svar er nej!

Naturligvis vil mange af dem, der siger, at de stemmer, faktisk stemme. Valgdeltagelsen i Danmark er så høj, at det giver sig selv. Men forskningen viser, at der er en klar overrapportering i surveys, når det kommer til stemmeafgivelse. En bredt citeret artikel af Karp & Brockington (2005) konkluderer, at der er signifikant overrapportering i hvert fald i Storbritannien, New Zealand, Norge, Sverige og USA. Yderligere peger de på, at tendensen er større i de lande, hvor valgdeltagelsen er højest, idet normen om at stemme står stærkere der.

Man kan på den måde sige, at det sociale pres (også kaldet social desirability-effekten) for at svare, at man stemmer, er særlig stærk i lande, hvor valgdeltagelsen er høj. Det gælder også i Danmark, hvilket blandt andet kan læses af afsnit 5 om valgdeltagelse i Strukturkommissionens betænkning. I øvrigt er der indikationer af, at dem, der oftest ’lyver’ er borgere, der interesserer sig for politik. Det vil sige folk som på den måde ’minder’ om vælgerne og formentlig godt ved, at der er en forventning om, at de stemmer.

Alt i alt

Voxmeter/Momentums undersøgelse er ud fra substantielle metodiske årsager problematisk. Til gengæld viser registeranalyser fra valget i 2009, at der faktisk er et problem med eksempelvis unges valgdeltagelse. Så der er intet af udsætte på artiklens problematik eller de udtalelser professor Ulrik Kiærs giver. Men talgrundlaget burde være bedre.