Ugebrevet A4 bringer mandag en artikel
om, at unge er 'politisk dovne'. Hos Politisk kompas synes vi, at det er fint,
at der bliver sat fokus på unges politiske deltagelse, og en af os er da også blevet
interviewet i forbindelse med historien.
Desværre er historien ikke blevet så god, som den kunne have
været.
A4 rapporterer, at kun 56 pct. af de danske unge har stemt
ved et valg inden for de seneste tre år – lige omkring det europæiske
gennemsnit. De bygger deres historie på tal fra en rapport, der
har Europa-Kommissionen som ophav. Men tallet er imidlertid lige lovlig lavt.
Man får svar fra dem, man spørger
Problemet ligger i, hvem der er spurgt. Deltagerne i
undersøgelsen er nemlig imellem 15 og 30 år, og er blevet spurgt i april 2013 –
mere end halvandet år efter, at der senest var valg. Det vil sige, at respondenter
over 19 år ikke var gamle nok til at
deltage ved det seneste valg. I de figurer hvor de forskellige lande
sammenlignes, er der dog ikke taget
højde for dette.
Deltagerne i undersøgelsen har imidlertid fået muligheden
for at skelne mellem om de valgte ikke at stemme ved sidste valg, eller om de
simpelt hen ikke måtte stemme. Vi kan altså udregne hvor mange af de danske unge
med stemmeret, der rent faktisk
gjorde brug af den.
For at gøre dette, tager vi udgangspunkt i en underrapport Her kan man
se, at 37 pct. af de adspurgte unge ikke var gamle nok til at stemme ved det
seneste valg. Det efterlader 7 pct., der kunne stemme men valgte ikke at gøre
det, og 56 pct., der valgte at stemme.
Det vil sige, at ud af de stemmeberettigede i undersøgelsen
var det (56/63=) 89 pct. der stemte.
Det er et noget større tal end de 56 pct., A4 skriver.
Er det virkelig hele 89 pct. af unge, der stemmer ved valgene?
56 pct. lød af lidt. Men omvendt lyder 89 pct. af meget.
Inden for de seneste tre år har der kun været et enkelt valg,
nemlig folketingsvalget i 2011. En valgdeltagelse på 89 pct. ligger en smule
over valgdeltagelsen i 2011, der lå på 87,7. Meget forskning har
imidlertid vist, at unge stemmer mindre
end andre aldersgrupper. Noget tyder
altså på, at andelen, der i undersøgelsen siger, at de har stemt, ligger højere
end den andel, der har stemt i virkeligheden.
Der kan der imidlertid være nogle gode forklaringer på. Generelt
vil folk, der stemmer, være mere tilbøjelige til at deltage i undersøgelser som
denne. Og folk har det med at svare det "socialt acceptable". I
forhold til valgdeltagelse vil det sige, at man siger, at man har stemt, selv
om det ikke helt passer.
En kort disclaimer – og et forsvar af A4
Da Jens Olav (den ene halvdel af politisk
kompas) blev interviewet til A4's historie, gjorde han opmærksom på, at der
var problemer med de 56 pct., der fremgår af rapporten. Han havde derfor ikke
lyst til at udtale sig om det tal. I stedet fokuserede han på, hvor mange unge
der ville overveje at stille op til et valg engang i deres liv. Det er et tal,
vi hos Politisk kompas ikke har samme forbehold over for. Her ligger Danmark med
12 pct. nær den absolutte bund i Europa. Ikke at det nødvendigvis er et problem,
hvilket også fremgår af artiklen.
Derudover ville Jens Olav også gerne udtale sig, om unges
valgdeltagelse ved kommunalvalgene. Her har vi nemlig meget valide data fra 44
kommuner i 2009. Her kan vi se at unge deltager meget mindre end andre
aldersgruppers, jf. figuren nedenfor.
I det lys er det en vigtig historie A4 laver. Vi undrer os
over, at der i den oprindelige rapport ikke er korrigeret for hvem, der havde
stemmeret. Det er lidt ærgerligt, at en ellers seriøs artikel om et vigtigt
emne på den måde kommer til at publicere nogle tal, der er så misvisende.
Valgdeltagelse ved kommunalvalget i 2009 på tværs af
køn og alder
Kilde: Kasper M. Hansen og Yosef Bhatti,
Kilde: Kasper M. Hansen og Yosef Bhatti,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar