Når overdrivelse ikke fremmer forståelsen

Overdrivelse fremmer forståelsen. Det siger man i hvert fald. Og det er øjensynligt et retorisk trick som politikere og samfundsdebattører bruger tit.

I sit program ”Asger og De Langtidsledige” siger Asger Aamund eksempelvis gentagene gange at der er 800.000 danskere, der står uden for arbejdsmarkedet. Noget som Detektor viste, var noget af en overdrivelse.

 

Men betyder det overhovedet noget? Vi ved jo godt, som seere, at det politikere og kommentatorer siger ikke altid passer – og så kan det jo ikke påvirke os. Eller kan det?

 

Alle har brug for et anker

En række studier inden for kognitiv psykologi viser imidlertid, at sådanne overdrivelser – selvom man ikke tror på det – kan påvirke ens opfattelse af, hvordan virkeligheden er skruet sammen.

I et meget kendt eksperiment præsenterede Mussweiler og Strack en gruppe af universitetsstuderende for et af to urealistiske udsagn. Halvdelen fik af vide at Mahatma Gandhi blev 140 år gammel, og halvdelen fik af vide at Mahatma Gandhi blev 9 år gammel. De kunne derefter angive, hvorvidt de mente, dette bud var fornuftigt, samt give deres eget bud.

Alle som ved hvem, hvem Gandhi er, vil vide at begge dele er fuldstændig urealistisk. De studerende kategoriserede også udsagnene som helt ude i skoven. Alligevel blev de påvirket af udsagnet, da de skulle give deres eget bud. De, der havde fået at vide, at Gandhi blev 140 år gættede gennemsnitligt på, han var 17 år ældre, end de, der havde fået at vide, at han blev 9 år gammel.

Selvom de studerende ikke troede på udsagnene, blev de altså påvirket af dem.

Psykologerne forklarer i deres undersøgelser, at effekten skyldes den måde, vores hjerne fungerer på. Når hjernen skal producere en selvstændig holdning eller en vurdering, så bruges det urealistiske udsagn som  et slags anker. Et udgangspunkt for ens søgen efter en realistisk værdi.

Betyder det noget i politik?

Men er det virkeligt det samme i politik. De fleste er jo mere interesserede i arbejdsløshed og kriminalitet end Gandhis alder. Derfor kunne man også godt forestille sig, at overdrivelse ikke har samme undergravende effekt på vores vurderinger, når det kommer til mere samfundsrelevante faktorer.

For at undersøge dette udsatte vi 205 statskundskabsstuderende på Københavns Universitet for et lignende eksperiment.

 

De studerende blev præsenteret for et af to urealistiske udsagn om antallet af arbejdsløse. Halvdelen fik at vide, at kun 2 pct. af danskerne er arbejdsløse. Den anden halvdel fik at vide, at arbejdsløsheden er på 20 pct. Efterfølgende skulle de studerende vurdere, hvorvidt de mente udsagnet passede (det gjorde kun en enkelt) og komme med deres eget bud. Resultatet kan ses i nedenstående figur.

Som man kan se af figuren, vurderede de, der blev præsenteret for en arbejdsløshedsprocent på 20 procent, at den faktiske arbejdsløshed var omtrent et halvt procentpoint højere, end de der blev udsat for en arbejdsløshedsprocent på 2 pct.

Selv i en meget politisk interesseret gruppe (statskundskabsstuderende) og med et centralt emne (arbejdsløshed) kunne en fuldstændig urealistisk overdrivelse altså påvirke folks vurderinger.

Dette viser – om noget – hvorfor det er vigtigt, at politikere (og medier) skal holdes i ørerne, når de kommer med vilde udsagn. Selvom vi måske godt ved, at politikere og medier overdriver, så bliver de qua deres store eksponering en naturlig referenceramme for hvordan vi opfatter vores samfund.